Her på siden kan du finde erfaringer og sparring til implementeringen af den tobaksfrie skoletid.

Gå til: Hvorfor sparre?

Gå til: Erfaring med tobaksfri skoletid

Hvorfor sparre?

Få rådgivning og sparring, der passer til netop din ungdomsuddannelse. Det er lige meget om din ungdomsuddannelse allerede er tobaksfri, i gang med implementeringen, eller stadig i overvejelsesfasen, så kan du finde brugbare erfaringer fra andre lige her.

Sparringen skal bidrage til et kollektivt kompetenceløft, så alle vores ungdomsuddannelser kan samarbejde om at blive tobaksfri. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis andre allerede har gjort det.

Erfaringsudveksling.png

Erfaring med tobaksfri skoletid

Den 15. december 2020 blev den nye lovgivning omkring røgfri skoletid godkendt. Lovgivningen for røgfri skoletid omfatter dog også generelle tobaksvarer, e-cigaretter og nikotinprodukter. Hertil har mange skoler landet over allerede indført den røg- og tobaksfri skoletid.  Man kan finde god inspiration hos de uddannelser, som allerede er gået røg- og tobaksfri, både i forhold til implementeringsprocessen, de røgfri politikker, efterlevelse osv.

Inspiration til tobaksfri skoletid

Hjerteforeningen har samlet en lang række erfaringer og informationer fra mange forskellige typer af ungdomsuddannelser, som kan bruges til inspiration, både før og under implementeringen af tobaksfri skoletid på din ungdomsuddannelse. Her kan du tilgå hjerteforeningens hjemmeside med inspiration til implementeringen.

Endvidere kan man finde inspiration til udformningen af politikker for røgfri skoletid, med eksempler fra forskellige ungdomsuddannelsesinstitutioner. Tryk her hvis du vil vide mere om røgfri politikker.

Erfaringer fra andre uddannelser

College360 i Silkeborg er allerede gået skridtet videre fra både røgfri matrikel og røgfri skoletid, og er blevet en tobaksfri ungdomsuddannelse. College360 har hertil udarbejdet en lang række informationsmaterialer og en tobaksfri skoletidspolitik, som der kan drages inspiration fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse om College360 her.

Du kan også finde inspiration i en kort video af College360 og HEG. Videoen omhandler erhvervsskolernes erfaringer omkring, hvordan røgfri skoletid implementeres på en god måde. Du kan finde videoen af College360 og HEG inde på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside her.

Under fanen værktøjskassen kan du læse mere om forskellige værktøjer, så din ungdomsuddannelse bedst muligt kan implementere tobaksfri skoletid. Hvis du vil vide mere, kan du tilgå værktøjskassen her.