Her på siden kan du læse om indførsel af tobakspolitik på ungdomsuddannelserne samt informationer om snus, anden røgfri tobak og medarbejdernes rolle. 

Gå til: Om tobakspolitik

Gå til: Snus og anden røgfri tobak

Gå til: Medarbejderne

Om tobakspolitik

Som ungdomsuddannelse i Region Midtjylland, skal I som skole udarbejde og implementere nye regler i overensstemmelse med lovgivningen om røgfri skoletid. Den nye lovgivning vedrørende røgfri skoletid blev godkendt i folketinget d. 15 december 2020, og omfatter også tobaksvarer og nikotinprodukter. Derfor kan betale sig, at I starter nu.

Retningslinjer og sanktioner

En væsentlig betydning for en succesfuld implementering af tobaksfri ungdomsuddannelser på din ungdomsuddannelse, er indførslen af tydelige regler, retningslinjer og eventuelle sanktioner for misligholdelse. For inspiration til udarbejdelsen af disse regler, kan man med fordel tage udgangspunkt i andre skolers erfaringer, hvilket blandt andet kan findes på hjerteforeningens hjemmeside. Hvis du leder efter yderligere inspiration, kan du finde det under fanen erfaring og sparring.

No_smoking_banner.png

Snus og anden røgfri tobak

Tobakspolitikken indbefatter ikke kun rygning. Politikken retter sig ligeledes mod snus og anden røgfrit tobak, hvor nikotin er til stede. Nikotin er et afhængighedsskabende og kræftfremkaldende stof i tobaksprodukter, hvorfor alle former for nikotin bør sidestilles med rygning.

Snus

Tobaksvaren som vi kalder for snus, har vundet indpas hos mange unge mennesker i Danmark. Måske har du dog hørt, at salg af snus er ulovligt herhjemme. Denne misforståelse skyldes, at det danske "snus" faktisk er tyggetobak, hvilket er mere groftskåret end det traditionelle snus. Ikke desto mindre er tyggetobak, ligesom snus, også skadeligt for dit helbred. Selvom man ikke kender det præcise omfang, så trækkes der sammenhænge til både mundhule-, spiserør og bugspytkirtelscancer.

Myter om snus

Det er efterhånden også blevet klart, at der florerer mange myter om snus, og at der generelt mangler viden om, hvordan det påvirker hjernen og kroppen. Til at imødekomme denne problematik, har flere regioner og udvalgte organisationer valgt at gå sammen i et projekt om, at mindske forbruget af snus blandt unge. 'Myter om snus' er et fagligt etableret projekt, som bidrager med viden og materialer således, at voksne bedre kan understøtte de unge til at blive fri for snus. Faktuelle informationer og materialer er frit tilgængeligt på myteromsnus.dk, og måske er det den inspiration som din ungdomsuddannelse mangler, for endeligt at blive tobaksfri.

Røgfrit tobak

Andre tobaksformer såsom e-cigaretter, vandpibe, opvarmet tobak og snuff anses også problematiske. Det anslås at 0,8% og 3% danskere henholdsvis bruger e-cigaretter og opvarmet tobak. Hvordan fordelingen ser ud for de andre tobaksformer, samt specifikt på ungdomsuddannelserne, er dog ikke nøjagtigt skitseret. Dette skyldes bl.a., at der hele tiden springer flere nye tobaksformer frem, hvor de skadelige virkninger, såvel som senfølgerne er ukendte. Det giver derfor god mening, at stoppe alle former for tobak, så det ene skadelige stof ikke blot overtager en andens plads.

Medarbejderne

Som udgangspunkt anbefaler vi også, at tobaksfri skoletid også indbefatter tobaksfri arbejdstid, hvor det altså også vil være gældende for alle medarbejderne på din uddannelse.

Røgfri skoletid møder stor opbakning hos et flertal af landets elevorganisationer, men de mener, at det er dobbeltmoralsk når lærere, der lige har været ude for at ryge, fortæller eleverne, at de selv skal lade cigaretterne blive i lommen. Du kan selv læse debatindlægget fra elevorganisationen her.

Du kan også læse mere om røg- og tobaksfri arbejdstid inde på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside her.